Hidtidig leverandørs konkurrencefordel førte til ... en tredjeplads

Skrevet 11. maj, 2020

Klagenævnet har i sidste uge afsagt en endnu ikke offentliggjort delkendelse, som behandler udligning af eksisterende leverandørs konkurrencefordele.

 

Parternes hovedsynspunkter kan koncentreres nedenfor:

 

Ordregiver: Ordregiver var ikke i besiddelse af de historiske oplysninger, som klageren efterspurgte, og ordregiver havde under alle omstændigheder ikke mulighed for at dele yderligere oplysninger som følge af persondataretten.

 

Udbuddet indebar også et paradigmeskifte i afregningsgrundlaget, som efter ordregivers opfattelse overflødiggjorde oplysningerne. Og sidst – men ikke mindst – mente ordregiver, at virkeligheden havde overhalet teorien, for den hidtidige leverandør vandt ingen af de 5 delaftaler. Tværtimod blev den hidtidige leverandør nummer 3 på størstedelen.

 

Klageren betonede en række forhold, men for så vidt angår den eksisterende leverandørs forhold blev det gjort gældende, at ordregiver overså, at den manglende ligestilling af leverandørerne kan have været årsag til, at potentielle leverandører ikke har afgivet tilbud, eller at de foreliggende tilbud er afgivet på skæve forudsætninger.

 

 

---o0o---

 

 

Klagenævnet opretholdt kommunens databeskyttelsessynspunkter men lagde øjensynligt vægt på, at ordregiver alligevel på en enkel og rimelig måde formentlig i kunne have mindsket konkurrencefordelen ved at fremlægge (lidt) flere oplysninger. Den eksisterende leverandørs placering i tilbudshierarkiet fik ikke afgørende betydning. 

 

 

---o0o---

 

 

Kendelsen omhandlede også manglende angivelse af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudsbekendtgørelsen. Sammenholdt med konkurrencefordels-påstanden kom klagenævnet frem til, at der var udsigt til annullation, og klagenævnet fastholdt dermed sin strenge formalitetspraksis på udbudsbekendtgørelsesområdet.

 

 

Perspektiv

 

Det er måske lidt overraskende, at klagenævnet ikke tillægger det faktiske prisbillede afgørende betydning i sin foreløbige afgørelse, men i stedet vægter den omstændighed, at der var 13 interesserede tilbudsgivere og 8 tilbud.

 

Denne forholdsmæssighed var efter ordregivers erfaring ellers ikke usædvanlig for tilsvarende udbud. Hertil kommer, at interessetilkendegivelser i udbudsværktøjerne næppe bør tillægges en så væsentlig betydning – de økonomiske aktører kaster erfaringsmæssigt et bredt net, når det kommer til overvågede CPV-numre i udbudssystemer og –vagter, og dette kan give et falsk billede af den reelle interesses styrke. 

 

Kendelsen rejser også et andet principielt spørgsmål: Hvordan skal ordregiver balancere gennemsigtighed i forhold til databeskyttelse? Klagenævnet kan som bekendt kun forholde sig til udbudsretten, men i kendelsen her må det modsatte være forudsat

 

Sagen er ikke endeligt afgjort – fortsættes.

 

//Anders Nørgaard Jensen