Erstatningskrav: Når klagesagen sejrer ad h... til

Skrevet 16. juli, 2020
Kendelse af 14. juli 2020, Kære Pleje Fredericia ApS mod Fredericia Kommune

En klagesag kan bestå af to trin: Først en sag om ansvarsgrundlaget og dernæst, hvis klager får helt eller delvist medhold, en efterfølgende sag om erstatning.

 

Det er typisk, at klagere forfølger erstatningskravet, hvis der er opnået medhold. Sjældnere når det kommer til fejl i udbudsmaterialet (som i udgangspunktet kun giver den lille erstatning for tilbudsudarbejdelsesomkostninger) og oftere, når det gælder fejl i tildelingsbeslutningen (som kan åbne for eksempelvis den skuffede to’ers adgang til erstatning for mistet dækningsbidrag). Klagenævnets nyligere praksis udelukker i udgangspunktet erstatning, hvis udbudsmaterialet ikke kan føre til en lovlig tildelingsbeslutning.

 

I sagen her havde klagenævnet konstateret, at udbudsbekendtgørelsen manglede den ellers pligtmæssige oplysning om tildelingskriteriet, og at et referencekrav var ulovligt.

 

Klageren forfulgte derfor et erstatningskrav for tilbudsudarbejdelsesomkostninger små DKK 200.000 ekskl. moms, hvilket umiddelbart lyder meget højt. Beløbet fordelte sig på interne omkostninger (DKK 50.000), og eksterne omkostninger for resten, herunder udgifter til eksterne konsulenter, advokater og revisorer.

 

Klagenævnet forholdt sig imidlertid kun til spørgsmålet om årsagssammenhæng og egen skyld med afsæt i følgende: Fejlen i udbudsbekendtgørelsen og referencekravet var eller burde have været åbenbar for klageren; ved alligevel at afgive tilbud udviste klageren en sådan egen skyld, at erstatningskravet fortabtes.

 

 

---o0o---

 

 

Det er en vanskelig balancegang for en klager at slå ned på eventuelle fejl i udbudsmaterialet og samtidig kun fremhæve de fejl, som ikke udelukker erstatning. Under ansvarssagen er det mest nærliggende at ”skyde på så meget som muligt”; det kan imidlertid medføre, at et krav om erstatning for mistet dækningsbidrag udelukkes, fordi klageren finder en fejl i udbudsgrundlaget. Samtidig er det – som sagen her viser – en oplagt risiko, at påpegelsen af væsentlige fejl i udbudsmaterialet også udvander den lille erstatning.

 

Klageren har under ansvarssagen en naturlig interesse i at fremhæve de grove overtrædelser for at overbevise ordregiver om at aflyse udbuddet af egen drift, eller at overbevise klagenævnet til en kendelse om annullation. Paradoksalt nok vil klagenævnet imidlertid under en erstatningssag ofte komme frem til, at klageren netop burde have opfanget de grove fejl i udbudsmaterialet før tilbudsafgivelsen, og at fejlenes grovhed i sig selv udelukker erstatning, som sagen endte her.

 

 

//Anders Nørgaard Jensen