SKI-udbud: Pris- og markedspresser underkendt

I en netop offentliggjort delkendelse om opsættende virkning behandler klagenævnet SKI’s genudbud af rammeaftale 50.05, biblioteksmaterialer. Klagenævnet slår ned på to forhold:

Udbuddet var delt op i Øst/Vest. De tilbudte priser skulle være ens for øst og vest. SKI havde indarbejdet en innovativ prispres- og markedsåbningsmekanisme, hvorefter 

• Vestdanmark gik til billigste tilbud, 
• mens Østdanmark gik til næstbilligste tilbud, forudsat
• at næstbilligste tilbud accepterede at tilbyde til samme priser som billigste tilbud på Vestdanmark

Ifølge klagenævnet betød det i sin egentlighed, at næstbilligste tilbudsgiver kunne (og skulle) justere sine priser efter tilbudsfristens udløb. Det var efter klagenævnets opfattelse i strid med forhandlingsforbuddet ved offentlige udbud, som der var tale om her. SKI kunne altså ikke bruge § 160 som redningskrans med henvisning til, at 

”[...] en evalueringsmetode, der er beskrevet i udbudsmaterialet i overensstemmelse med stk. 1, ikke kan tilsidesættes af klage- og retsinstanser, hvis den er gennemsigtig og overholder ligebehandlingsprincippet. [...]”

Klagenævnets synes også at inddrage et proportionalitetsprincip; det udtales således blandt andet, at SKI kunne have benyttet sig af udbudslovens andre fleksible udbudsformer, antageligvis mentes der her forhandlingsudbudsformerne og måske elektronisk auktion. Klagenævnets bemærkning herom læser lidt på samme måde som udtalelsen i kendelse af 15. februar 2019, KONE A/S mod SKI A/S, hvor klagenævnet også slog ned på SKI’s argumentation til støtte for den valgte proceduretilrettelæggelse: 

”[...] Klagenævnet finder, at der henset til den særlige lovregel i udbudslovens § 45 gælder en formodning for, at også det foreliggende udbud i lighed med andre sortimentsudbud kunne have været tilrettelagt således, at denne mere lempelige regel kunne ha- ve været anvendt, og at SKI ikke har afkræftet denne formodning. i relation til selve proceduretilrettelæggelsen [...]”

Klagenævnets tilgang er altså ikke ligefrem håndsky. Klagenævnet tilsluttede sig i øvrigt også klagers påstand 2 om, at ovenstående burde have været angivet i udbudsbekendtgørelsen, hvorfor kendelsen slutter sig til rækken af ”strammer-sager” om udbudsbekendtgørelsens indhold.

Klagenævnet vurderede endelig i delkendelsen, at ovenstående overtrædelser var nok til, at der var udsigt til annullation, hvorfor betingelsen om fumus boni juris var opfyldt. Desværre for klageren lykkedes man ikke med at komme igennem med, at klagen var uopsættelig for klager, hvorfor klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.

---o0o---

SKI har på det seneste været ramt af flere nedadvendte tommelfinger hos klagenævnet. Dette kan selvsagt være frustrerende for SKI's tilsluttede brugere, og det kan endda virke besnærende at gøre SKI til udbudsdanmarks prugelknabe. Man bør imidlertid også holde sig for øje, at SKI's indkøbsaftaler efter deres iboende natur er omfattende, komplekse og flytter store markedsdele; det skaber en "perfekt storm" i klagesammenhænge. Dette vil de fleste udbudskonsulenter, som har beskæftiget sig med klynge- eller fællesudbud kunne nikke genkendende til. 

Desuagtet har SKI turdet udfordre udbudsreglerne og dermed skabt mere klarhed om grænserne. Og dét er anerkendelsesværdigt. Læs kendelsen her.

//Anders Nørgaard Jensen