Kørselsudbud og kørselshistorik

Sagens omstændigheder og påstande

Klagenævnets kendelse af 7. oktober 2020, Vojens Taxi og Servicetrafik ApS mod Esbjerg Kommune omhandlede en rammeaftale udbudt som offentligt udbud om kørsel af handicappede børn og børn med særlige behov.

Kontrakten blev tildelt den tilbudsgiver, der afgav tilbuddet med det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Underkriteriet pris blev bedømt ud fra pris pr. kørt kilometer. Underkriteriet kvalitet blev bedømt ud fra beskrivelsen af, hvordan tilbudsgiveren ville udføre opgaven.

Esbjerg Kommune modtog fire tilbud, og kontrakten blev tildelt den hidtidige leverandør, Esbjerg Taxa.

Af udbudsbetingelserne fremgik det, at kørslen var individuelt tilrettelagt, dog således, at der skulle ske samkørsel, hvor dette var muligt.

Klager påstod, at ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet var blevet overtrådt, da det ikke var muligt at sammenligne tilbudspriserne på et objektivt grundlag. Klager anmodede i den forbindelse Klagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning.

Parternes anbringender

Klager gjorde gældende, at det ikke var muligt at gennemskue, hvilken kørselsrute, der var den mest optimale for kommunen, og hvilket besparelsespotentiale, der kunne indregnes for at beregne den reelle afregningspris.

Indklagede gjorde bl.a. gældende, at de ikke kendte kørselsmønsteret for den udbudte rammeaftale, da kørslerne var individuelt tilrettelagt den enkelte borgers behov. For potentielle tilbudsgivere var det dog muligt at få fremsendt kørselslister for to repræsentative uger, for at give den bedst mulige viden om det forventede kørselsmønster.

Klagenævnets udtalelse og konklusion

Klagenævnet lagde vægt på, at det, for potentielle tilbudsgivere, var muligt at få tilsendt kørelister for to repræsentative uger. Disse kørelister kunne bruges til at generere den bedst mulige viden om kørselsmønsteret. Dette betød, at de potentielle tilbudsgivere havde en præsumption for at planlægge kørslen og afgive tilbud på et ensartet og gennemsigtigt grundlag. Tilbudsgiverne kunne herved også tage eventuelle meromkostninger ved samkørsel og forventede optimeringsmuligheder i betragtning.

Klagenævnet konkluderede på baggrund af ovenstående, at prismodellen ikke var i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, hvorfor klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.

Bemærkning

Det er et gedigent udslag af ligebehandlingsprincippet, at alle potentielle tilbudsgivere skal have samme udgangspunkt for at afgive tilbud. Man kan med føje tro, at den hidtidige leverandør nød godt af sine kørselsdata, især da leverandøren endnu engang vandt udbuddet. Denne mulige konkurrencefordel, var ikke noget som klageren eksplicit gjorde gældende, og Klagenævnet udtalte da også, at tilbudsgiverne havde haft et ensartet og gennemsigtigt grundlag for at afgive tilbud.

I overensstemmelse med Klagenævnets praksis, bør ordregivere udligne potentielle konkurrencefordele så vidt det er muligt, ved at udlevere tilgængelige data. Klagenævnet har tidligere i kendelse af 6. maj 2020, Dansk PersonTransport mod Næstved Kommune, udtalt, at ”Det er ubestridt, at det vil være i strid med reglerne om databeskyttelse i udbudsmaterialet at oplyse adresserne på de børn, der hidtil har haft behov for specialkørsel. Det findes imidlertid på det foreløbigt foreliggende grundlag sandsynliggjort, at Næstved Kommune i overensstemmelse med persondatabeskyttelsesreglerne på en enkel og rimelig måde, og uden at oplyse de præcise adresser, i væsentligt omfang kunne have mindsket denne konkurrencefordel. Det er herefter klagenævnets vurdering, at Næstved Kommune ikke har godtgjort, at den hidtidige leverandørs konkurrencefordel er mindsket i videst muligt omfang.”

Ordregivere må ud fra den seneste klagenævnspraksis have in mente, at de i enhver tænkelig situation, hvor der kan forekomme konkurrencefordele, skal udligne disse, så potentielle tilbudsgivere kan afgive tilbud på et ensartet og ligeligt grundlag.

//Povl Nick Bronstein & Arian Dzeladini