Offentlige aftaler og coronavirus - pragmatik

Det er prøvende tider for udbudsdanmark, og vi modtager for tiden mange henvendelser med spørgsmål til verserende udbud og nødlidende kontrakter.

En genganger er muligheden for ansvarsfritagelse som følge af force majeure eller ”undue hardship”. 

Mange juridiske rådgivere har allerede beskrevet reglerne om force majeure de seneste dage. Desværre forholder det sig sådan, at force majeure i sidste ende beror på en individuel vurdering af de konkrete omstændigheder, og her forslår en generel artikel ikke, desværre.

Før aftaleparterne tager drastiske metoder i brug såsom ansvarsfritagelse, er det i første omgang anbefalelsesværdigt at se på alternative veje. Det må i krisetid være et mål i sig selv ikke at belaste aftaleforholdet unødigt i en periode, som forhåbentlig viser sig at være midlertidig.

Er den private leverandørs soliditetsgrad lav – dvs. er en højere grad af virksomhedens aktiver finansieret af gæld på grund af eksempelvis nylige investeringer eller ekspansioner – vil en forhastet brug af selv kortvarigt virkende retsmidler kunne få vidtrækkende konsekvenser for den mindre polstrede leverandør. Dette vil have afledte transaktionsomkostninger såsom behov for genudbud, eller at afskedigede medarbejdere ender på overførselsindkomst.

---o0o---

I den nuværende situation kunne man forestille sig en aftale om kørsel af ældre, børn og handicappede, som suspenderes som følge af den midlertidige lukning af skoler, daginstitutioner og adgang til plejehjem. Leverandørens løbende omkostninger til chauffører, køretøjer og administration hører imidlertid ikke op, og leverandøren bringes i akut nød som følge af et manglende kapitalberedskab til at dække disse omkostninger.

Spørgsmålet er, om kommunen kunne gå lempeligere til værks, eller eventuelt omlægge sine aktiviteter midlertidigt på en måde, som dækker andre kommunale kørselsbehov afledt af corona-krisen. I det konkrete eksempel kunne det være relevant at se på vareudbringning til plejeboliger eller lignende.

---o0o---

Den udbudsretlige virkelighed er naturligvis fortsat gældende derved, at der ikke uden for undtagelsesreglerne må foretages grundlæggende ændringer i eksisterende aftaleforhold; det ændrer dog ikke ved, at der somme tider kan findes holdbare, alternative løsninger inden for rammerne af det tilladte. Den offentlige aftales parter bør således under hensyntagen til de aktuelle omstændigheder udvise både pragmatisme og samfundssind, så alle står bedst muligt, når normaltilstanden forhåbentlig snart genindfinder sig.