Engageret og selvstændig advokatfuldmægtig til PUBLICURE Advokatfirma

Skrevet 01. marts, 2021
Har du erfaring med at rådgive om udbuds- og offentligretlige problemstillinger, og deler du vores ambition om at være blandt Danmarks absolut førende rådgivere inden for udbudsretten?

PUBLICURE Advokatfirma er et specialistkontor, der primært beskæftiger sig med rådgivning af den offentlige og private sektor i forhold til udbud, forsyningsret, persondata, statsstøtte, konkurrenceret, sektorlovgivning, samt indgåelse og styring af offentlige kontrakter.

 

Stillingen

 

Din hverdag som advokatfuldmægtig vil bære præg af tempofyldte arbejdsgange, som ikke går på kompromis med PUBLICURE’s høje kvalitetskrav til det juridiske håndværk. Du vil få kontakt til en klientmasse af betydende aktører inden for de enkelte forretningsområder og få mulighed for løbende sparring med kontorets interne advokater og eksterne juridiske eksperter, alt sammen i en uhøjtidelig og uformel omgangstone. Du vil indgå i et stærkt kommercielt setup, hvor undervisning, networking, artikler og forretningsudvikling indgår som naturlige elementer i advokatkontorets vækst.

 

Dig

 

Du er 2. eller 3. års fuldmægtig med praktisk udbudsretlig erfaring, og begreber som ”prækvalifikation”, ”evalueringsmodeller” og ”standstill” er ikke fremmede for dig. Du er vant til at tage ejerskab over dine sager, og du sætter en ære i at præstere dit bedste. Du kan arbejde med deadlines, også under pres. Dine resultater fra studiet demonstrerer din faglighed, og du er ambitiøs og målrettet i forhold til din karriere.

 

Vi tilbyder

 

Udover en førsteklasses specialistuddannelse tilbyder vi dig konkurrencedygtige løn- og sundhedsforsikringsvilkår.

 

Send din ansøgning

 

Ansøgninger eller spørgsmål til stillingen fremsendes til partner Povl Nick Bronstein (20150519 og pnb@publicure.dk).

 

Vi glæder os til at høre fra dig.